Danske aktier

Afdelingen Danske Aktier

Afdelingens mål er at opnå et attraktivt langsigtet afkast efter omkostninger, der er bedre end markedsafkastet på tre til fem års sigt.

Det er afdelingens strategi at investere i en koncentreret portefølje på typisk 10-15 selskaber, der er børsnoterede i Danmark. Du kan se den senest offentliggjorte liste over selskaberne ved at klikke her.

Afdelingen er rådgivet af BLS Capital Fondsmæglerselskab A/S. Udvælgelsen af selskaberne til afdelingen sker på baggrund af en vurdering af selskabernes langsigtede risikojusterede afkastpotentiale. Investeringer i selskaber er således ikke baseret på deres vægt i diverse markedsindeks, og afdelingen har derfor ikke et kortsigtet benchmark.

Afdelingen er velegnet for såvel private investorer som virksomheder, fonde m.v., og private kan investere i afdelingen for både frie midler og pensionsmidler. Afdelingen er mest velegnet til langsigtede investorer, da afkastet i længere perioder kan forventes af afvige fra markedsafkastet både positivt og negativt.

Afdeling Danske Aktier er børsnoteret på OMX NASDAQ København og er udbyttebetalende. Du har dog mulighed for at indgå aftale om automatisk geninvestering af eventuelle udbytter. For skattemæssige forhold opfordrer vi dig til at kontakte din revisor.

Du bør være opmærksom på, at BLS Capital anser en forvaltet dansk aktieportefølje på tre milliarder kr. som optimal, og at der derfor kan opstå en situation, hvor foreningen vil lukke for emission i afdelingen for at beskytte eksisterende investorer. Indløsning vil altid kunne finde sted.

Faktaark for afdeling Danske Aktier kan ses her.

Indre værdi

 

   

Afdelingens beviser er á nominelt 1.000 kr. per stk. Afdelingen Danske Aktier blev etableret den 26. februar 2008 og er børsnoteret på OMX NASDAQ København. Aktuelle handelskurser og indre værdi kan ses dagligt her.

Afkast

Afkast for afdelingen Danske Aktier opdateres månedsvis. Senest opdateret pr. 31. januar 2012.

BLS Invest - afdeling Danske Aktier

Periode Afkast*
Markedsafkast**
2008 (fra 26. feb) -42,8 % -45,4 %
2009 58,8 % 38,5 %
2010 34,6 % 25,2 %
2011 -8,7 % -19,9 %
2012 (til 31. jan) 9,7 % 6,8 %
Seneste tre år 107,5 % 45,6 %
Siden etablering 22,5 % -19,0 %

 

*) Afkast er efter omkostninger og inkl. geninvesteret udbytte. **) Markedsafkast er OMX Copenhagen Capped indekset, inkl. geninvesterede udbytter.

Afdelingen blev etableret 26. februar 2008. Afkastet er justeret for at andelenes nominelle værdi 9. september 2009 blev ændret fra 50.000 kr. til 1.000 kr.

Husk, at historiske afkast ikke er nogen garanti for fremtidige afkast. For at læse mere om vores afkast, klik her.

Fakta BLS Danske Aktier
ISIN DK0060188902
Startdato 26.02.2008
Indre værdi 1264.58
Udbytte Afdelingen betaler udbytte
Emmisionstillæg 2,50%
Indløsningsfradrag 0,50%
Udbytte for 2010

10 kr. pr. andel

 

[tidy error]

BLS Invest indre værdi

  
Danske aktier 
Indre værdi1264.58
  
Globale aktier 
Indre værdi1456.57
  
Sidst opdateret 22-02-2012 15:59

Årsmøde 2012

BLS Capital afholder årsmøde i forlængelse af generalforsamlingen i BLS Invest.

Reservér allerede nu tid i kalenderen tirsdag den 17. april 2012 fra kl. 16, hvor generalforsamlingen starter. Årsmødet vil begynde umiddelbart efter ca. kl. 16:30, og her vil der være mulighed for at høre og stille spørgsmål til porteføljeforvalterne i BLS Capital.

Generalforsamlingen og årsmødet finder sted på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K.

designed and developed by Mediafarm ApS